Her på bloggen vil du møde indlæg fra undervisere fra VIA
lærer- og pædagoguddannelsen som gennem deres deltagelse i VIA Playful learning
kompetenceforløb arbejder med at udvikle og afprøve legende tilgange til
undervisning og uddannelse af kommende lærere og pædagoger.
Vores ønske er, at inspirere undervisere, lærere og
pædagoger til at arbejde med legende tilgange. Vi byder alle konstruktive
spørgsmål og bidrag er mere end velkomne og henstiller til en god tone også når
vi er uenige.
Opgavebeskrivelse til kompetencedeltagerne.
Da vi ikke har mulighed for, at mødes fysisk og dele med
hinanden, hvad vi hver især har arbejdet med, udviklet og afprøvet i
forbindelse Playful learning kompetenceforløbet forsøger vi os hermed, at
oprette end anden form for delingsmulighed.
Hver eneste deltager bedes derfor udarbejde et bidrag til
VIA Playful learning Blog. Et blogindlæg kan være billeder fra forløb, billeder
af en grafisk tegning, der beskriver dit arbejde, en videobid i v-log-stil,
hvor du fortæller om dit arbejde og/eller et skriftligt bidrag.
Uanset formen på netop dit blogindlæg skal du tage
udgangspunkt i dit prøvehandlingsdokument samt lade dig inspirere af følgende
spørgsmål:
Hvad har jeg arbejdet med?
Hvad var min idé?
Hvordan er det gået?
Hvordan blev det taget imod?
Mine egne refleksioner efterfølgende?
Hvad tager jeg med videre?
Har jeg nogle gode råd til andre, der vil arbejde med
legende tilgange i deres undervisning?
Dit blogindlæg skal være postet på VIA Playful learning Blog
senest d. 24.marts kl. 9.00.
Herefter bedes du orientere dig i de andre indlæg og
kommentere på minimum 5 andre indlæg.
Indhold i indlæg vil ligeledes blive en del af grundlaget
for vores fælles online møde tirsdag d. 24.marts kl. 12.30-14.00
Kommentarer
Send en kommentar